Nogle referater, handouts osv. fra mit studie omkring slavistik og oversættelsesvidenskab.

Kandidatspecialet The Case of hodit' in Parallel Corpora

I undersøgelsen fremstilles præfigerede afledninger af det russiske bevægelsesverbum ходить, for at illustrere deres oversættelse til tysk vha. parallelkorpora.

Formerne afledes på forskellige mekanismer, som afspejles i deres semantik. Disse mekanismer danner grundlag til en lang række af homonymer blandt de præfigerede bevægelsesverber, som har samme form, men som delvist hører til forskellige grammatiske kategorier og adskiller sig i betydningen. På grundlag af Isačenkos teori om russisk grammatisk aspekt og leksikal aktionsart gør jeg rede for, hvordan præfigering har indflydelse for formernes betydning, hvordan kategorierne strider mod hinanden ved orddannelsen, og hvilke problemer der opstår ved at afgøre deres betydning samt ved deres oversættelse.

I analysedelen fremstilles, på grundlag af den teoretiske redegørelse, problemer og mønstre i formernes oversættelse. Der opdages tilfælde, hvor præfikser oversættes i betydelig omfang vha. specifikke adverbiale bestemmelser, som peger på ækvivalens mellem det pårørende russiske morfem og den tyske ordforbindelse. Yderligere påvises, at der er to forskellige russiske aktionartsformer, som oversættes ens til tysk, hvorfor tysk tilsyneladende ikke skelner morfologisk mellem disse. I forlængelse af undersøgelsen opstilles anbefalinger, hvordan betydningerne af homonymer bestemmes. Derudover påvises, at kvalitet og kvantitet af parallelkorpusserne ikke er tilstrækkeligt til at påvise flere regelmæssigheder i oversættelse af præfikser og især af deres homonymi. Der konstateres, at teorien af Isačenko i mange tilfælde ikke svarer til kravene af korpuslingvistikken, fordi en betydelig del af de undersøgte ordformers betydninger ikke kunne defineres formalt ud fra deres præfiks dvs. deres morfologiske egenskaber, men udelukkende leksikalt på grundlag af formerne i deres helhed. Til fremtidige undersøgelser foretrækkes en teori, der anerkender præfiksernes selvstændige betydning.

En demonstration af min korpusdatabase er tilgængelig under podolak.net/thesis.

Se specialet på Det Kongelige Biblioteks katalog

Download specialet

I denne fremstilling vil jeg gøre rede for de sproginterne sprogforandringsprocesser i russisk, som vedrører morfologien, mens det i mange tilfælde er nødvendigt at inddrage faktorer fra de andre sprogplan som fx syntaks eller pragmatik og sprogeksterne faktorer, for tilstrækkeligt at kunne forklare de aktuelle processer. Hovedvægten ligger på følgende tre områder: 1.) processer, som forøger sprogets analytiske træk frem for dets syntetiske til stigende analytiske; 2.) sprogforandring,som har sine grunde i sprogøkonomien og 3.) andre processer på grundlag af analogi.

Download artiklen

russisk-morfologi-sprogforandring.pdf

I denne opgave vil jeg kontrastivt redegøre for hvordan anglicismer indgår i russisk og i tysk på form- og betydningsmæssig plan dvs. hvilke forskelle og ligheder der kan konstateres ved lån fra det engelske kildesprog mellem de to målsprog. Der koncentreres udelukkende på sprogfænomener som er relevante for skriftsproget, dvs. at jeg vil behandle spørgsmål omkring anglicismernes udtale i de to målsprog kun, hvor disse berører ortografien eller orddannelsen.

Først vil jeg koncentrere mig om anglicismer i deres sproghistorisk aspekt, på hvornår, hvordan og på hvilken omfang engelsk påvirkede tysk og russisk i løbet af tiden for at prøve at vise grundene til denne indflydelse.

Derefter vil jeg redegøre for regelmæssigheder og problemer vedrørende låneordenes formal integration til målsprogenes morfologiske og syntaktiske system, og fremstille semantikkens rolle i låneprocessen.

Download artiklen

anglicismer-i-tysk-og-russisk.pdf

Russiske bevægelsesverber i tysk-russisk oversættelse
En korpusbaseret undersøgelse

Synopsis

Komparativt set findes der mange ligheder mellem tysk og russisk i måden hvorpå ”bevægelse i rum” benævnes. Både tysk og russisk benytter sig fortrinsvist af verber, som råder over et lignende sæt af kategorier. Mange af verbalkategorierne som fx tempus, diatese, numerus eller person findes parallelt i begge sprog. Fra en kontrastiv vinkel er der dog flere iøjnefaldende forskelle. Såvel den obligatoriske kategori aspekt som den i russisk særlig markerede gruppe af altid parvis (korrelation) optrædende bevægelsesverber savnes på tysk.

En oversætter fra russisk står således foran problemet, hvordan indholdet af den funktionel-semantisk kategori, der beskriver bevægelse i rum og konstitueres af bevægelsesverberne (BV), oversættes ved hjælp af de kategorier, der står oversætteren til rådighed i målsproget. Samme gælder med omvendt fortegn oversætteren til russisk som, ved brug af BV i målsproget, står over for det obligatoriske valg om, hvilken af de to BV der skal vælges. I det følgende vil jeg med hjælp af eksempler fra forskellige litterære oversættelser analysere, på hvilke måder oversætterne løser problemet.

I denne opgave vil jeg på empirisk grundlag sammenligne, hvordan russiske BV oversættes til tysk og hvor tyske verber oversættes til et russisk ækvivalent BV. Efter at fremstille de problemer en oversætter møder i oversættelsesprocessen, vil jeg redegøre for nogle af de muligheder vi har for at undersøge oversættelser af BV på en kvantitativ måde vha. parallelkorpora.

De forskellige betydninger, som determinerede og indeterminerede BV kan have, danner grundlag for analysen. Hver betydning afhandles i et kapitel, hvor både tysk-russisk og russisk-tysk eksempler skal hjælpe ved at finde frem til mere generelle udsagn om, hvordan betydningen kan oversættes.

Fokusset på denne kontrastiv og oversættelsesvidenskabelig undersøgelse ligger således på ækvivalens med drejningspunktet i russiske simplekse BV og på de muligheder vi har for at lave tilsvarende undersøgelse indenfor korpuslingvistikken.

Download artiklen

russiske-bevaegelsesverber_tysk-oversaettelse.pdf

Tyske fortidskategorier i tysk-russisk og russisk-tysk litteraturoversættelse

med særlig henblik på tysk perfektum og pluskvamperfektum

Synopsis

Formålet med denne undersøgelse er, at kontrastivt belyse specifikke fænomener og problemer i litterær oversættelse mellem tysk og russisk. Drejningspunktet ligger i de tyske indikative præteritums verbformer, med særlig henblik på perfektum og pluskvamperfektum.

Med hjælp af både russiske og tyske skønlitterære eksempler fremlægges sprogenes forskelle i at betegne handlinger i fortid med særlig henblik til det russiske aspekt-tempus system.

English abstract

This article deals on problems in translation of German to Russian fictional literature and vice versa. The main focus is on German indicative past tense forms of verbs, particularly with regard to perfect and pluperfect, and its respective Russian counterpart.

The differences between the German past tense and the Russian aspect-tense systems will be identified with examples from Russian and German originals and their translations.

Download artiklen

fortidskategorier-tysk-russisk.pdf

Copyright © 2006-2016 Martin Podolak. Alle rettigheder reserveret.