Nye indlæg
Ordbog om slavisk sproghistorie
- Detaljer
I dag publicerer jeg det nye ordbogssystem på Portalen for Østeuropastudier. Ordbogen indeholder mere end 65.000 opslagsord med leksikale og etymologiske informationer om protoslavisk, (old-)kirkeslavisk/oldbulgarsk, oldøstslavisk/oldrussisk og rutenisk.
Morfologiske spogforandringsprocesser i moderne russisk
- Detaljer
I denne fremstilling vil jeg gøre rede for de sproginterne sprogforandringsprocesser i russisk, som vedrører morfologien, mens det i mange tilfælde er nødvendigt at inddrage faktorer fra de andre sprogplan som fx syntaks eller pragmatik og sprogeksterne faktorer, for tilstrækkeligt at kunne forklare de aktuelle processer. Hovedvægten ligger på følgende tre områder: 1.) processer, som forøger sprogets analytiske træk frem for dets syntetiske til stigende analytiske; 2.) sprogforandring,som har sine grunde i sprogøkonomien og 3.) andre processer på grundlag af analogi.
Translitterationsværketøj for oldkirkeslavisk
- Detaljer
Allerede flere år tilbyder jeg her på min hjemmeside CyrAcademisator, som er et værktøj for translitteration af russiske tekster. I dag lancerer jeg en tilpasset version til akademisk translitteration af oldkirkeslavisk.
Den nuværende beta-version konverterer kyrilliske tekster på oldkirkeslavisk (før 1700) til enten videnskabelig translitteration, translitteration efter Library of Congress, eller russisk-kyrillisk (normaliseret, 1700-1918).
Der er flere translitterationsformater og avancerede indstillinger under udvikling.
Gå til det nye translitterationsværktøj for oldkirkeslavisk
Russiske bevægelsesverber i tysk oversættelse
- Detaljer
Russiske bevægelsesverber i tysk-russisk oversættelse
En korpusbaseret undersøgelse
Synopsis
Komparativt set findes der mange ligheder mellem tysk og russisk i måden hvorpå ”bevægelse i rum” benævnes. Både tysk og russisk benytter sig fortrinsvist af verber, som råder over et lignende sæt af kategorier. Mange af verbalkategorierne som fx tempus, diatese, numerus eller person findes parallelt i begge sprog. Fra en kontrastiv vinkel er der dog flere iøjnefaldende forskelle. Såvel den obligatoriske kategori aspekt som den i russisk særlig markerede gruppe af altid parvis (korrelation) optrædende bevægelsesverber savnes på tysk.
En oversætter fra russisk står således foran problemet, hvordan indholdet af den funktionel-semantisk kategori, der beskriver bevægelse i rum og konstitueres af bevægelsesverberne (BV), oversættes ved hjælp af de kategorier, der står oversætteren til rådighed i målsproget. Samme gælder med omvendt fortegn oversætteren til russisk som, ved brug af BV i målsproget, står over for det obligatoriske valg om, hvilken af de to BV der skal vælges. I det følgende vil jeg med hjælp af eksempler fra forskellige litterære oversættelser analysere, på hvilke måder oversætterne løser problemet.
I denne opgave vil jeg på empirisk grundlag sammenligne, hvordan russiske BV oversættes til tysk og hvor tyske verber oversættes til et russisk ækvivalent BV. Efter at fremstille de problemer en oversætter møder i oversættelsesprocessen, vil jeg redegøre for nogle af de muligheder vi har for at undersøge oversættelser af BV på en kvantitativ måde vha. parallelkorpora.
De forskellige betydninger, som determinerede og indeterminerede BV kan have, danner grundlag for analysen. Hver betydning afhandles i et kapitel, hvor både tysk-russisk og russisk-tysk eksempler skal hjælpe ved at finde frem til mere generelle udsagn om, hvordan betydningen kan oversættes.
Fokusset på denne kontrastiv og oversættelsesvidenskabelig undersøgelse ligger således på ækvivalens med drejningspunktet i russiske simplekse BV og på de muligheder vi har for at lave tilsvarende undersøgelse indenfor korpuslingvistikken.
Anglicismer i tysk og russisk – en kontrastiv redegørelse
- Detaljer
I denne opgave vil jeg kontrastivt redegøre for hvordan anglicismer indgår i russisk og i tysk på form- og betydningsmæssig plan dvs. hvilke forskelle og ligheder der kan konstateres ved lån fra det engelske kildesprog mellem de to målsprog. Der koncentreres udelukkende på sprogfænomener som er relevante for skriftsproget, dvs. at jeg vil behandle spørgsmål omkring anglicismernes udtale i de to målsprog kun, hvor disse berører ortografien eller orddannelsen.
Først vil jeg koncentrere mig om anglicismer i deres sproghistorisk aspekt, på hvornår, hvordan og på hvilken omfang engelsk påvirkede tysk og russisk i løbet af tiden for at prøve at vise grundene til denne indflydelse.
Derefter vil jeg redegøre for regelmæssigheder og problemer vedrørende låneordenes formal integration til målsprogenes morfologiske og syntaktiske system, og fremstille semantikkens rolle i låneprocessen.